7 år sad jeg i angst for at blive anklaget - og straffet i Sebber skole. Vi ved det fra Fassbender: "Angst æder sjæle op!" Al nysgerrighed, aktivitetstrang og selvbevidsthed blev langsomt pillet ud af mig. I syv år sad jeg med bøjet nakke og stirrede ned i en imaginær firkant på pulten og håbede, at jeg ville undgå mit navn blive kaldet! Frk. SVENNEVIG hed min første klasselærinde (faktisk hed hun det - Café Kølbert!). Hun prøvede at statusopdele os efter hendes erfaring med forældre og tidligere brødre og søstre! "Mads du sætter dig lige ned bag ved - så må du se om du kan du kan følge med - vi kender jo dine brødre og søstre" sagde hun til klassens mindste underernærede dreng! Så var han sat "på plads"! Gårdmandssønnen skulle selvfølgeligt sidde foran! Men så kneb det for hende - og jeg var tilflytter uden at have haft søskende i skolen tidligere! Jeg kom til at sidde med maskinarbejdersønnen Oluf ved andet bord! Frk. Svennevig elskede salmevers - og vi brugte timer på at citere salmevers! Det hed læring! Dengang! Dag 1 sagde læreren "det kloge" - dag 2 sagde vi det samme! Og så var vi blevet så kloge! Totalt enfoldigt! Det interesserede ikke Oluf! Pludseligt en dag nogen tid senere, så jeg væk fra min imaginære firkant, hvor jeg fantaserede alt ned i - især fodboldspil. Oluf havde nu taget sin tissemand ud af bukserne og sad og legede med den! Frk. Svennevig opdagede min chokerede reaktion. Jeg havde lyst til at flygte - men hvorhen? "Hvad laver du Oluf?" smældede hun inkvisitorisk. Oluf blev rødbederød! "Hvad laver han, Kai?" Min næse var nu helt nede i den "imaginære firkant" - jeg var stiv af skræk for "opdagelsen" og pinligheden. Nu prøvede hun selv at vralte ned og se efter! Men det havde for længst lykkedes Oluf at få "kalorius i hus". Så hun måtte vralte tilbage med hendes omfangsrige runde krop med et rundt hovede og grå krøller - samt sygekassebriller! Men så skete det! Nu lukkede Oluf vellystigt op for indestængte gasarter! Hvad de spiste i den familie ved jeg ikke - men måske var det allerede fordærvet inden de spiste det? Den eneste der ikke opdagede den uudholdelige stank var såmænd - frk. Svennevig! ............. Hr. Claesson var gymnastik- og geografilærer - med klassiske engelske manererer og påklædning! Hans INDLÆRINGSMETODE var simpel traditionel. Dag 1 kom han med et kort og "den dobbelttydige pædagogiske pegepind". - så gennemgik han de danske øer. Vi fik så "de danske øer" for til næste gang. "Næste gang" kom han så med et nyt kort - dennegang uden navne på! Og med den discipinerende pegepind! Angsten bredte sig - hovederne faldt ned mod bordfladerne! Hvem ville han "overhøre"? Kun dydsmønstret på første række sad med armen i vejret! Så ham blev det selvfølgeligt ikke! "Mads - kan du fortælle hvad denne ø hedder - og hvad de laver her?" Det var det næstværste der kunne ske - alle vidste at lille Mads ikke forberedte sig i noget som helst i deres faldefærdige lille hus med et halvt dusin underernærede børn! Nu blev det pinligt. Somme tider kunne man tro at Claessen havde sadistiske anlæg? Hans indbildte morsomheder var utålelige! "Mads! - hvis du ikke ved hvad denne ø hedder, så vil du straks blive anholdt!" Den slags fattede Mads ikke en pegepind af! Total rødbederød i hovedet! Med det uredte hvide hår strittende lige op i luften og angstvibrerende mundvige - forestillede den lille dreng sig, at han ikke ville komme hjem til aften - men vil blive hentet af de to landbetjente - "Krebsen" og "Stæren" og lagt i håndjern! Claessen fortsatte dette pineri et stykke tid og sagde så til "dydsmønsteret": "Vil du lige sige noget om Anholt!" Og så rablede dydsmønsteret præcis det samme af som Claessen havde sagt dag 1! Frikvarter - og trøst til Mads! ............... Så kom der en ny elev i klassen! "Lille-Per" - han var lille og lignede "Far til fire"-figuren. Han var kommet i pleje - med støtte fra Københavns kommune, som må have syntes, at det måtte være godt for ham at komme "langt ud på landet". Han repræsenterede en helt anden verbal kultur. Hvor vi andre sad med næsen ned i pulten bordflade, så generede han sig i at spørge om hvad som helst og han var ligeglad med om han sagde noget værre sludder! Han var uden angst! Det kunne Claessen bare ikke klare - hans undervisningsverden brød totalt sammen. Det var som mistede han magten og følte sig afmægtigt udleveret, når ikke kunne svare på de tåbelige spørgsmål "Lille-Per" stillede! Så en dag blev det bare for meget for Claessen! Han kogte rødbederød i hovedet - og fór ned mod "Lille-Per" - slog løs på ham med begge hænder, så den lille dreng faldt ned på gulvet! Her fortsatte Claessen med sparke på hans spinkle krop med begge ben! Mens den lille dreng skreg i vilden sky! Vi andre styrtede ud af klasseværelset. Mens nogle fik fat på inspektøren! Vi var alle totalt skrækslagne! Man kunne få lussinger - fysisk afstraffelse var mulig dengang! Men det her overgik alle vore forestillinger! Dagen efter kom inspektøren og sagde, at Claessen havde fået orlov! Og vi ville snarest få en vikar.... .................... Så kom han! Hvor var han lille - i alt for stor en jakke! "Jensen" præsenterede han sig som. Han var ikke færdig på seminariet - men havde taget orlov for at tjene lidt penge og prøve at undervise! Han rødmede når pigerne talte til ham! I den første time med Jensen redegjorde han for og hvorledes han havde tænkt sig undervisningen skulle foregå! Vi var målløse og fattede ikke en skid! Vi skulle arbejde i grupper og måtte vælge et kontinent, som vi skulle bygge op i papmache - med røde byer, blå floder, grønne skove, brune bjerge osv. - alt proportionalt. Og her sad vi vi og var egentlig mest bange for at få ydmygende tæsk! Vi accepterede mistroisk nølende Jensens ideer. Det vi i det hele taget blev spurgt om hvad vi ville - var nærmest et chok! Men så gik vi igang! Og Jensens projekt kom til at fylde utroligt meget for os! Og minsandten! Vi anede ikke at Mads overhovedet kunne læse! Nu sad han nede på biblioteket og studerede floder i Syd-Amerika - som han havde fået uddelegeret som opgave i vor gruppe. Var der noget vi ikke vidste, så spurgte vi først hinanden eller fik vejledning af Jensen, der er fór rundt - ikke for at kontrollere, men for hjælpe os i arbejdet! Kort: På 14 dage havde vi lært mere med fantastiske Jensen - end 5 år med traditionelle Claessen! Men "træerne vokser jo ikke ind himlen"! En dag var de to frækkerter - Oluf og Aline gået ned på biblioteket for at finde materiale. Biblioteket fungerede også som voksenbibliotek. Her havde de fundet en bog af J. Fabricius Møller, der hed "Seksuallivet" - og den sad de nu fnisende og læste op af! Men så kom inspektøren forbi og "tog dem på fersk gerning"! Derefter blev Jensen kaldt ind på inspektørens kontor - og blev belært om, at sådan ukontrolleret kunne man altså ikke lave ordentlig undervisning - og der var flere klager fra de øvrige lærere om, at deres undervisning i den grad var blevet forstyrret - også fordi "deres timer" også var blevet brugt til geografi! Så nu blev Jensen sendt tilbage til seminariet, så han kunne blive uddannet til "RIGTIG LÆRER"! Og vi fik nu "en rigtig lærer" - der holdt sig indenfor klasselokalets rammer - som Claessen - dog knap så hidsig - men ellers med samme resultat!
Jeg skulle aldrig se JENSEN mere! Men han har sat et uforglemmeligt spor i min bevidsthed om hvordan MENNESKER LÆRER! Denne ikke-færdige MESTERLIGE LÆRER!
PS! Vedlagt kan ses et billede af aktørerne -
dog ikke JENSEN, Frk. Svennevig og inspektøren!
Kai Christiansen Sebber skole 1960 - elever med klasselærer - originalnavnene er ændret i teksten
Commenti